Historie

Foreningen så dagens lys den 26/4 1933

Første bestyrelse. Bestod af
Tandlæge S.n.  Mølhave.
Fiskeeksportør.  Chr. Jørgensen Mørk
Smedemester. Th. Egeborg.
Tømrer. Jens Olsen.
Gårdejer. J.L Pedersen. Kielstrup
Viceskoleinspektør Ottesen.
Aage Marquardsen.

26 medlemmer.

Kontingent 2 kr.

På den tid var der ingen obligatorisk undervisning i jagt, man købte sig et gevær og fik et jagttegn hos politimesteren, og når så ens søn var trådt ind i de voksnes rækker, kunne han måske være heldig at få et gevær af  sin fader, hvis han kunne bevise at han kunne håndtere et gevær på forsvarlig måde, dengang var det faderen som stod for opdragelsen, af de jagtlige interesser, og man startede som ganske lille med at gå med, som det hed den gang,  og på den måde blev man så oplært i at gå på jagt.

Sådan ting går jo nok ikke at praktiseres i et samfund vi lever i i dag, så vil der nok lyde et ramaskrig i de forskellige børnehaver og institutioner , hvis vi lod den lille slæbe rundt med en  hare som lige var blevet nedlagt. 

25 års jubilæum  26/4 56.

Bestyrelsen bestod blandt andet af
Vognmand  Frede Hansen ” Danmarks Hansen”
Isenkræmmer A.J Svendsen.
Fiskeeksportør J.M Rasmussen.
Politimester J.C Lønborg

A.J Svendsen forærede os dengang en dirigent klokke og ønskede at den skulle bringe os held og lykke. Det har den gjort,

Medlemmer.52

50 års Jubilæum 26/4 83

Bestyrelse 
Formand Kaj Larsen
Næstformand Nikolai Buus
Kasserer Steen Gadkær
Sekretær Carl Erik Pedersen.
Lars Peter Nielsen
Frode Thomsen.
Lars wither.

Medlemmer 127

Obligatorisk jagttegn blev indført i denne periode og skabte dermed nogle meget skrappe krav til jægerne. en udvikling som ikke er stoppet men som udvikler sig i takt med de moderne tider der også viser sig i det øvrige samfund

70 års jubilæum 26/4 03.

Bestyrelse.
Formand Erik Schack
Næstformand Steen Erikstrup
Kasserer Henrik Nielsen
Sekretær Britta Andersen
Aksel Nielsen
Jan Skakkebæk
Ivan Jørgensen 

I De sidste 20 år er der sket meget inden for jagtområdet, vi er blevet til en stor familie, idet Dansk Jagt forening, Landsjagtforeningen af 1923 og Strandjægerne besluttede af fusionere i 1992.

Navnet på det nye forbund blev til Danmarks Jægerforbund,  og formands stolen blev besat af Kristian Ruankjær, en post han for øvrig stadig har, og bestrider med stor respekt,

Der blev også lavet regioner og kredse således vi kunne få hurtigt adgang til toppen af Jægerforbundet, og det har da også vist sig at være en nødvendighed, for  der er mange forskellige meninger fra alle sider af landet, så det er godt vi har Både Regionsformand Kristian Slyk og Kredsformand Hans K Nielsen, samt hovedbestyrelsesmedlem Knud Knudsen   med på banen når vi har jagtrelaterede ting som vi gerne vil give vores mening om. 

I Sæby & Omegns Jagtforening er der også sket meget,

Allerede ved foreningens 50 års jubilæum, fortæller daværende formand Kaj Larsen at flugtskydning og træningsfaciliteter er en mangelvare, og siden da er der afholdt et utal af møder med politikere  og de andre jagtforeninger i kommunen, Ørtoft Præstbro, Østervrå Jagtforening for så til sidst at munde ud i de lokaler og flugtskydningsfaseliteter vi er omgivet af i dag, et resultat på sammen arbejde på tværs af kommunens jagtforeninger og Sæby kommune. Som vi alle er meget glade for  i dag. 

 På vores 70 års dag er jeg også meget stolt over at vores 4 Æresmedlemmer  stadig er meget aktive, ikke bare med at gå på jagt, men også med at videregive de erfaringer de har opbygget igennem de  mange år som de har udøvet jagt i. til nye jægere i foreningen, og derved danne bro imellem generationerne, således man føler sig velkommen ” her er rart at være”  som ny jæger, i  Vores forening.

Vi i Sæby Og Omegns Jagtforening er også vokset,  vores forening tæller over 180 medlemmer og  et aktivitets område som bliver større og større,

Holdningerne i dag kræver en meget fin balance imellem jægerne og befolkningen, vi skal ikke træde ved siden af så er vi straks stemplet som det dårlige selskab, og derfor kræver det af den enkelte jæger, at man må bruge mere tid på at holde sine  skydefærdigheder og afstandsbedømmelse ved lige, således vi også i fremtiden kan matche de krav som gør os til en af de bedste ambassadører for naturen. 

Derfor har vi i bestyrelsen nedsat flere forskellige udvalg, som køre selvstændigt, dog med et bestyrelsesmedlem som tovholder,  og det har vidst sig et være en rigtig god ide, bla. I vores riffeludvalg har vi haft et godt resultat, flere af skytterne har været sendt til danmarksmesterskaberne i jagtskydning og kommet hjem med flotte resultater. Ligeledes er vildtplantning også noget som vi er meget aktive inden for, vi har oprette en fond, så vi kan få flere af vores medlemmer i gang med at vildtplante, alle erfaringer viser at jo mere man planter jo bedre har villet det, og det er en fornøjelse at se tingene gro og forandre sig år efter år,  På den måde er vi en aktiv medspiller i den vildtpleje som ligger til grundlag for vores fælles udøvelse af jagt som vi kender den i dag

Sæby & omegns jagtforening har takket været en lille gruppe personer i 1933, og i særdeleshed den rækker af bestyrelser der har deltaget i det store stykke arbejde gennem tiderne udviklet sig til en af de største og mest velfungerende Jagtforeninger her i Vendsyssel.

Jagthornets historie

 
Hornsignaler har sine rødder i forhistorisk tid, – akustiske signaler og fanfarer blev anvendt til jagt, i kamp og til kult.
Instrumenterne var dengang dyrehorn, såkaldte olifanter. Senere blev de afløst af efterligninger af snoede dyrehorn fremstillet i metal, kaldet hifthorn.
Den ældste lærebog i “Jagtens kunst” der stammer fra Ludwig IX´s tid i det 13. århundrede omtaler hornenes anvendelse. Dels som et kommunikationsmiddel i skoven, og dels i jagtens ceremonielle sammenhænge.
Allerede i middelalderen var det skik og brug i den katolske kirke, at ære jægernes skytshelgen, den hellige Sankt Hubertus, med en festlig Hubertusmesse på Hubertusdag d. 3. November. Kirken blev smykket med grønt fra skoven og jægerne ankom iført jægerantræk og med deres jagtgrej, ofte også ifølge med jagthundene og det nedlagte vildt.
Den liturgiske musik var i starten en opgave for koret og orgelet. Men da det i det 16. og det 17. århundrede blev mere udbredt at anvende metalhorn i forbindelse med afholdelsen af jagter, medbragte man jagthornene ligesom det øvrige jagtudstyr til Hubertusmessen. Det var herefter nærliggende også at anvende disse horn under Hubertusmessen.
Først i begyndelsen af det 19. århundrede udvikledes en formaliseret Hubertusmesse med brug af Parforcehorn. Melodierne opstod i Frankrig og Belgien, – i begyndelsen blev de overgivet mundtligt.
Kendte fanfarer som f.eks. Dampierres Hubertusfanfare (Paris 1778), og enkelte nyskabelser blev efterhånden til den liturgiske musik.
I slutningen af det 19. århundrede blev denne musik, Hubertusmessen, optaget i store Franske værker af Normand, Sombrun og de la Porte. Efter den første verdenskrig har man med inspiration i disse værker samlet musikken i redigerede genoptryk.
Den kendteste af disse udgivelser er vel nok: Jules Cantin, La Grande Messe de Saint-Hubert, Paris 1934.
Hubertusmessen er oprindelig en katolsk liturgi, men da man i Tyskland også har en evangelisk version, giver det mulighed for af anvende denne version af Hubertusmusikken i den Danske Folkekirke.

De parforcehorn vi anvender i dag er stemt i tonarten “Eb” (med omslag til “Bb” af hensyn til jagtsignalerne). De har en klang i retning af waldhorn, dog med tilstrækkelig friskhed til at udtrykke den jagtlige atmosfære.
Fælles for jagthorn er, at det er naturhorn, hvor tonerne formes med læberne uden brug af ventiler. Toneomfanget på Es-parforcehornene er 14 naturtoner i hele 3 oktaver. Da det drejer sig om naturtoner, lyder nogle enkelte toner ikke som vi er vant til fra mekaniske ventilinstrumenter.
Den 7., den 13., og den 14. naturtone er lavere, og den 11. naturtone højere end vort øre er vant til at høre i den kunstigt tempererede stemning på moderne ventilinstrumenter.
Tonomfanget på de mindre Fürst Pless horn er ligesom på signalhorn begrænset til 6 toner.
Det er disse horn der i dag anvendes på praktisk jagt, til kommunikation og vildtparade. 

Dueligheds prøven :  

Jagthornsblæsning inden for jægerforbundet, har til formål at udbrede kendskabet til udøvelsen og signalerne i jagthornsblæsning. Især gennem deltagelse i jagter hvor blæserne ved vildtparaden blæser over det nedlagte vildt.
Prøven skal også være med til at styrke og motiverer medlemmerne til at øve sig for at blive endnu bedre blæsere.
Ved at anvende dommere som har en stor kompetence i at bedømme rytme og noderigtighed, får blæserne en vurdering af deres præstation og kan derved få vejledning i hvordan de kan blive endnu bedre til at spille på jagthorn.

Der findes to katagorie af jagthorn.
Pfürst Pless ( det lille horn, minder i klangen om en trompet )
Parforcehorn ( er et noget større horn, som i klang minder om et waldhorn. )

Signalerne som bliver spillet er delt op i 3 sværhedsgrader:

                 Bronze    Sølv    Guld

Desuden kan man også stille op til kvalificering til deltagelse i Forbundsmesterskabet som soloblæser.
Her skal den enkelte solist tilmelde sig Duelighedsprøven i sværhedsgraden Guld.
Den bedst placerede på dagen bliver udtaget til at deltage i mesterskabet, skulle han eller hun være forhindret i at deltage overtager nr.2 og så fremdeles.
Der kan således kun deltage 1 mand fra hver Region, i hver kategori af horn.
 

 Forbundsmesterskabet :

Forbundsmesterskabet afholdes, for at de som har interesse i at konkurrere i jagthornsblæsning, enten i grupper eller som solister kan få mulighed for det.

Ved mesterskaberne kommer de bedste grupper som findes i Danmark, det er dog muligt som gruppe at melde sig til mesterskaberne uden at skulle kvalificerer sig.
En gruppe som vil deltage i mesterskaberne kan frit melde sig til.
Dette gælder dog ikke for solister ( se under Duelighedsprøven
Her findes også 2 kategorier af horn:  Pfürst Ples og Parforcehorn.

 Sværhedsgraderne er her : 
B-rækken  ( de kvalificerede stater her )
A- rækken
Mesterrækken