Nyhedsbrev februar 2022

Kære medlemmer af Sæby og Omegns Jagtforening.

Vi har med februar taget hul på den, kalendermæssige, sidste vintermåned og dermed er det også slut med hovedjagtsæsonen for denne gang. Men som jæger stopper aktiviteterne jo ikke med sæsonens afslutning, for der er skal stadig fodres for vildtet og det er også nu at reguleringen af ræv og krage sker. Begge arter giver mulighed for nogle fantastiske oplevelser når de efterstræbes med riffel eller hagl.

Siden sidst har vi afholdt foreningens Generalforsamling, og denne gang, igen til vanlig tid og uden restriktioner. Det glædede mig at se fremmødet på dagen, og jeg takker for den tillid i har vist mig og for genvalget som Formand. Jeg vil sammen med bestyrelsen gøre mit bedste for at honorerer den tillid i som medlemmer har givet. I Bestyrelsen har vi sagt velkommen til Jens Eiby Hansen som Bestyrelsesmedlem da Dion Lang efter mange år i foreningens bestyrelse har valgt at stoppe. Dion Lang vil dog stadig være aktiv i foreningen da har fortsætter sit arbejde i de forskellige udvalg han er en del af. Udover Jens, så er Rasmus Lang valgt som Suppleant til bestyrelsen da Lars Frydkjær har valgt at stoppe som Suppleant. En stor tak til både Dion og Lars for deres store indsats i foreningen, og velkommen til både Jens og Rasmus som en del af Bestyrelsen.

På Generalforsamlingen fik foreningen også et nyt Æresmedlem i Johan Hornum. Johan har i mere end 30 år været foreningens Revisor, og før det, havde han hvervet som foreningens kassér, og han har gennem årene ledet et utal af generalforsamlinger som Dirigent. Endnu en gang skal der lyde en stor tak, og tillykke til Johan.

Der blev afholdt Årsmøde i Jægerråd Frederikshavn d. 10. januar.  På mødet blev der afgivet beretning, og også Jægerrådet´s aktiviteter har været minimale i det forgangne år. På mødet blev Fritz Pedersen genvalgt som Formand uden modkandidat, og der var enighed om at støtte Leif Bach som er på genvalg til Hovedbestyrelsen i DJ. Der skulle også indstilles delegerede til det kommende Repræsentantskabsmøde i DJ. Jægerrådet Frederikshavn har indstillet følgende, som vælges endeligt på Årsmødet i Kreds 1 d. 12. marts 2022:  

Delegerede: Per Lindegaard (Præstbro), Lasse Bredahl (Vendelbuerne), Allan Mandrup (Sæby), Mads Lindegaard (Præstbro). Suppleanter: Klaus Jensen (Sæby), Erik Schack (Sæby)

Vi har også afholdt foreningens årlige Udvalgsjagt som er en jagt der bliver holdt for at sige tak til alle dem der yder en frivillig indsats i foreningens udvalg. I år var der 15 deltager i jagten som startede med morgenmad og Parole på JCN, efterfulgt at 4 såter i Professorens Plantage på en dag hvor det var dagen der på, efter Stormen Malik, men vejret viste sig fra den bedste side med høj sol og blå himmel, og med kraftige vindstød, ja så blev skydefærdighederne også testet. Der blev set vildt i alle såter og der blev leveret en enkelt Sneppe. En hyggelig dag blev afsluttet med Parade og frokost på JCN.

Med venlig hilsen

Allan Mandrup
Formand
Sæby og Omegns Jagtforening