Nyhedsbrev oktober 2019

Kære medlem af, Sæby og Omegns Jagtforening. Så kom første oktober, og sæsonen starter for alvor igen, nu skal vi ud og nyde kammeratskabet og naturen.
Det er nu vi skal se om de mange timer der er brugt på vildtpleje, hundetræning osv. går op i en højere enhed.
Mange har været i gang med trækjagt på ænder og gæs, både med stor og mindre succes. Og nogle har også været ude med de stående hunde, for at se efter agerhøns.

Naturens dag
8. september blev der afholdt naturens dag i Elling plantage, Sæby og Omegns Jagtforening var tilstede med vores PR-Trailer. Vi havde fået et helt dådyr, som blev skåret ud og grillet til publikum. Der var stor interesse for vores stand, hvor folk kunne følge med i udskæring og grilning.

Flugtskydning
Ved Vendelbocup var der et Sæby hold med, Cuppen er nu afsluttet, og med en flot tredje plads til holdet fra Sæby. Stort tillykke til skytterne.

Bueskydning
Endnu en gang har vores bueskytter klaret sig godt, man kan se træning, betaler sig. Der har været skytter afsted til buetræf i foreningen af danske bueskytter, hvor Jens Ejby skød sig til en flot fjerde plads. Stort tillykke med resultatet. Og nu starter sæsonen for indendørs skydning, så det hele kan holdes vedlige.

Ny Struktur i Danmarks Jægerforbund
Der blev i Brovst holdt debatmøde omkring, det forslag som strukturudvalget havde udarbejdet.
Fra Sæby var vi tre mand som var mødt op, i alt var der omkring 50 deltagere, hvor de fleste deltog aktivt i debatten. Formanden for strukturudvalget fremlagde forslaget, som gav anledning til livlig og følelsesbetonet debat.
Der er stor forskel på holdningen til dette forslag, som også hvis det bliver gennemført, vil vende op og ned på hele organisationen.
Nu skal hovedbestyrelsen arbejde videre med forslaget, og kan forhåbentligt fremlægge et endeligt forslag, ved næste repræsentantskabsmøde.
I kan læse meget mere om dette på forbundets hjemmeside, spændende hvor udviklingen bære os hen.

Film aften
Den 12 september holdt foreningen film aften på JCN, hvor 8 deltagere havde en hyggelig aften.
Der blev set film om pramjagt, og en film om lokkejagt lavet af et par dygtige svenskere.

Opstart knivkursus
Den 10 oktober er der opstart på knivkursus, en aktivitet som køre derud af, og med stigende deltager antal år for år.
Det er også nogle hyggelige timer, der bliver brugt i sløjdlokalet på Sæbygaard skolen, der er altid plads til en snak over en kop kaffe.

Foreningsjagter
Jagtgruppen under Sæby og Omegns Jagtforening, starter nu op på årets fællesjagter. Kunne du tænke dig at prøve at deltage, kan du se jagtdatoer her, på hjemmesiden og i foreningsbladet.

Med venlig hilsen
Bo Storgaard Christensen
Formand